Fri fragt i Danmark og prisgaranti

Fra storbyliv til landidyl

København har i mange år været mit hjem og min base. Her har jeg boet, studeret, arbejdet og haft størstedelen af mine venner. København bærer minderne fra mine tyvere og en ungdom som jeg altid vil se tilbage på med et stort smil. Nu starter et nyt eventyr uden for byens port, langt fra bybusser, s-tog, caféer og det pulserende storbyliv.

Da jeg som 20 årig flyttede til København, fyldte forventningerne om storbydrømmene mit hoved og jeg var fuld af gå-på-mod og ungdomsnaivitet. Tænk sig at det er 11 år siden, at jeg åbnede mit favn for nye inputs, læring, arbejde og det pulserende storbyliv. Det har været en sjov rejse med masser af eventyr, fart, udfordringer og udvikling.

Nu har jeg hænderne fulde og et barn i min favn. Jeg har lært det jeg skulle i København. Jeg har fået den puls jeg hungrede efter og trænger nu mest af alt til ro, natur, åbne vidder og havudsigt.

Længslen efter ro og plads

Både min kæreste og jeg har altid vidst, at vi ville bo uden for byen når vi skulle slå os ned. Vi er begge fra landet og har aldrig været inkarneret bymennesker.

Det var dog først da vi fik vores søn, at vi for alvor kunne mærke trangen til at flytte væk fra byen. Det støjende byliv virkede til at stresse ham så meget, at han slet ikke kunne slappe af i barnevognen. Han blev arrig og ked af det hver gang jeg var ude at gå med ham. Det var først når jeg ramte en stille villavej, at han slappede af og faldt til ro. Det var ekstremt stressende for os begge ikke at have mulighed for at finde stilhed og ro. Vores lejlighed lå lige ved Frederikssundsvej i Nordvest-kvarteret, og der var derfor altid larm og støj i vores hjem. Det var i dén grad et irritationsmoment for os, og særligt for mig da jeg gik på barsel med vores søn.

Alt blev pludselig så besværligt: De stressende ture med barnevognen hvor han var ked og utilfreds, turene ind og ud af gården og op og ned af trapper. Hverdagen føltes mest af alt som et maratonløb, der bare skulle gennemføres. Derudover begyndte vi begge at få klaustrofobi af den begrænsede plads i vores hjem. Noget som fik længslen efter et hus med større albueplads til at trænge sig på for alvor.

Sårbar uden for byens favn

Heldigvis er det præcis dét vi har fået! Vi har nemlig skiftet vores Nordvest adresse ud med postnummeret 4673 Rødvig. Det er nu to uger siden vi flyttede og det føles helt ubeskriveligt at have et helt hus for sig selv! Endnu mere fantastisk føles det at skifte den trafikerede udsigt ud med det smukkeste hav og åben himmel.

Selvom det er en kæmpe befrielse at komme væk fra byens larm, støj og puls føles det også meget mærkeligt at bo én lille familie i et stor hus, kun omgivet af smuk natur. På en eller anden måde føler jeg mig mere udsat og sårbar end da jeg boede i en lille lejlighed i Nordvest. Her følte jeg mig beskyttet af en opgang og omgivet af massevis af andre lejligheder med ligesindede.

Jeg kan godt mærke, at jeg lige skal vænne mig til ikke at være beskyttet af byens favn. For det er nok sådan, jeg egentlig har haft det efter at have boet i København i så mange år.

På en eller anden måde føler jeg mig mere udsat og sårbar end da jeg boede i en lille lejlighed i Nordvest. Her følte jeg mig beskyttet af en opgang og omgivet af massevis af andre lejligheder med ligesindede.

Mærke efter og ignorere andres mening

Vi har længe summet over hvor vi skulle slå os ned. Dét at købe hus og vælge sig en permanent base for selve livet er jo en kæmpe beslutning, og mange faktorer skal tages med i overvejelserne. Alt lige fra afstand til arbejde, afstand til institution, afstand til indkøb, bedsteforældre og venner. Og så er der overvejelserne omkring hvor vores søn skal gå i skole. Skal det være en Folkeskole eller en friskole, og hvor langt er der til de forskellige institutioner? Åh ja, der var mange overvejelser og små detaljer der skulle overvejes, og til sidst var det næsten helt umuligt for os at mærke vores egen mavefornemmelse. Derfor endte vi simpelthen med at lukke alle andres velmenende og fornuftige råd ude. I stedet mærkede vi efter og valgte dét sted hvor der føltes godt at være. Ikke et sted der skulle være nemt at komme til og fra arbejde, venner og familie. Selvfølgelig er det ikke sjovt at ligge længe på landevejene, men det føles også som en tam fornemmelse at skulle bo et sted for sit arbejde og andres skyld.
Selvfølgelig er det ikke sjovt at ligge længe på landevejene, men det føles også som en tam fornemmelse at skulle bo et sted for sit arbejde og andres skyld.

Hvorfor blev det Rødvig?

Både Rødvig og Hornbæk havde længe været i vores overvejelser. Det er begge smukke steder med ro, dejlig natur og hav. Valget faldt hurtigt på Rødvig da vi ofte surfede hernede og dermed fandt ud af hvor dejligt her er. Derudover lokkede huspriserne som, sammenlignet med Hornbæk, var markant lavere. Her i Rødvig er det muligt at bo med havudsigt for en slik! Ulempen er afstanden og køreturen, ad den lange landevej, til København. Og dér har vi simpelthen måttet tage en dyb indånding og bare acceptere det.

Heldigvis er vi begge selvstændige og kan dermed selv, i høj grad, bestemme vores arbejdstid. Jeg arbejder hjemmefra med Baby Dreamer og har derudover en deltidsstilling hos TV2 News som hår- og makeup artist. Her har jeg altid meget tidlige vagter, hvilket betyder at jeg undgår myldretrafikken. Min kæreste arbejder som selvstændig bygningskonstruktør i sin og partnerens virksomhed, APEX ARKITEKTONICS, i Herlev. Han har tilrettelagt sin arbejdsuge således, at han arbejder hjemme de dage hvor jeg er på arbejde på News. De dage hvor jeg arbejder hjemme, tager han tidligt af sted for at undgå myldretrafikken. Det betyder også, at vi skiftevis kan aflevere og hente vores søn og dermed give ham korte dage i vuggestuen. Det er i dén grad også noget der betyder meget for os som familie!

Fra byliv til landsby

Det har været en lang rejse at få hele hussalget til at lande. Vores egen lejlighed skulle sælges, vi skulle indhente lånetilbud fra banker (hvilket ikke er det nemmeste i hele verden når man er to selvstændige, skulle jeg hilse og sige!) og så skulle vi have vores bud accepteret fra sælger. Da vi endelig leverede et bud på vores nuværende hus, blev det selvfølgelig afvist. Det var en tam fornemmelse og desperationen bankede pludselig på. Heldigvis skrev sælger dagen efter og endte med til sidst at acceptere tilbudet.

Bom! Pludselig havde vi købt hus og inden vi så os om,  stod vi i Rødvig med både hus, garage og have. Hvis ikke jeg følte mig voksen før, gjorde jeg det altså pludselig hér!

Nye vaner der er til at leve med

Det er super mærkeligt, at flytte fra en by med butikker på hvert et gadehjørne, busser der kører i døgndrift og et tempo der bare buldrer derudaf. Nu bor vi i en lille landsby og skal lige vænne os til at køre 6 km for at købe ind. Så det der med at glemme at købe en liter mælk, det prøver vi så vidt muligt at undgå! Heldigvis er onlineshopping en mulighed, så det tror jeg vi kommer til at hoppe på!

Vi er generelt ved at indarbejde nye vaner, men overordnet set, er de nye vaner helt klart at foretrække over de gamle! Der er morgenløbeturene på trampestien ved havet med solopgang ude i horisonten, barnevognsturene langs med vandet, surf-turene og vandreturene i den smukke natur med sønnike i bæreselen. Skulle jeg nogensinde blive i tvivl om vi har taget det rigtige valg, tager jeg mig bare et kig ud af vinduet og tænker på vores udsigt fra lejligheden i Nordvest, og så er jeg ikke længere i tvivl!

Kontrasten mellem land og by giver mere nydelse

Det at være flyttet væk fra byen har skabt en kontrast som umiddelbart bidrager med meget mere nydelse i vores liv. At kunne køre ud af byen når vi har fri gør at det er meget nemmere at “trække stikket” og slappe af i vores hjem. Omvendt oplever jeg meget større glæde ved at komme ind til byen indimellem, fordi jeg ikke er i “loopet” hele tiden. Min kæreste har også fået meget større arbejdsdrive efter vi er flyttet herned, fordi han ønsker at færdiggøre dagens opgaver inden myldretrafikken begynder.

Min egen kreativitet er ligeledes blomstret efter vi er flyttet. Det er som om mine kreative vinger har fået plads til at baske uden for byens favn. Så selvom jeg tidligere beskrev at favnen føltes tryg, var den samtidig begrænsende for mig. Lidt ligesom når man bliver i et forhold med en mand, som gør én ulykkelig. Kærligheden er der ikke, og man ved godt inderst inde at det er forkert, men forholdet er velkendt og dermed trygt og svært at komme ud af.

Det at være flyttet væk fra byen har skabt en kontrast som umiddelbart bidrager med meget mere nydelse i vores liv.

Efter en lang flyvetur er vi ved at lande sikkert

Flyveturen over København har været fantastisk og eventyrlig. Men vores lille familie kunne godt mærke, det var på tide at lande i mere rolige omgivelser. Vi er nu ved at falde til i vores nye hjem. Naboerne har været super søde at byde os velkommen og vi glæder os til at opleve hvem der ellers bor hernede. Fremtiden kender ingen, men mavefornemmelsen er ikke til at tage fejl af hos nogen af os. Den er helt rigtig.

Og sønnike sover roligt og trygt i barnevognen igen. Hans opråb om ro og fred er blevet hørt!

Når barselsboblen bliver mørk

Er der noget galt med dig, hvis du ikke bliver øjeblikkeligt forelsket i dit barn? Det barn, du har båret rundt på i 9 måneder og kæmpet i 36 timer for at få ud? Er der noget galt med dig, hvis du mest af alt føler frygt for natten og morgendagen, fordi dagene pludselig er uoverskuelige, og du føler dig degraderet til malkeko fremfor individ? Er der noget galt med dig, hvis du føler, du skal starte forfra med hele “hvem er jeg” projektet efter, at projekt baby er blevet realiseret?

Interview og tekst: Lise Møller

Svaret er “nej”. Nej, der er ikke noget galt med dig! Det belyser vi i dette indlæg, hvor vi har interviewet en kvinde, som gik igennem en hård periode med frygt, ensomhed og fremmedgjorthed, da hun blev mor. Forhåbentlig kan vi berolige flere af jer derude, som føler sig alene og ensomme som førstegangsmødre.

Englebørn og forlænget ferie

Jeg kan huske, at jeg under graviditeten sagde til min mand, at jeg glædede mig til et helt års ferie – bare mig og baby og fred og ro”

– Det fortæller Trine, som i dag er 27 år og har en datter på 1 år.

De fleste har nok et billede af, at de knap 12 måneder på barsel er fryd og gammen. Vi ser den ene mor efter den anden på de sociale medier poste billeder af englebørn, som enten sover eller smiler. Hyggelige stunder på caféer og dejlige gåture i skoven med barnevogn. Alt ser legende let ud, og de fleste kommende mødre glæder sig til den “forlængede ferie”.

Sandheden er dog tit en anden. Vi hører ikke meget til det, og når vi gør, er det ofte i en bisætning eller noget, vi har hørt “nogen fortælle om nogen”. Dét at være førstegangsmor og få vendt sit liv på hovedet fra den ene dag til den anden er nemlig noget, der påvirker nogle kvinder mere end andre.

Drømmen om at være hjemmegående husmor

Trine har altid haft en idé om, at hun ville være hjemmegående husmor, når hun en dag fik mand og børn. Og netop børn skulle der være mange af! Hun havde en forestilling om, at hun ville gå rundt derhjemme og hygge om børnene med hjemmelavet mad og masser af tid til leg, omsorg og hygge. I dag kan hun godt se, at drømmene ikke havde meget med virkeligheden at gøre. Hun vidste godt, at der ville blive søvnløse nætter og skrig og skrål, men ensomheden kom som lyn fra en klar himmel.

Trine fik sig en brat opvågning, da hendes datter kom til verden. Fødslen var hård og fuld af smertestillende præparater. Ikke just den drømmefødsel hun havde forestillet sig. Det betyder også, at den første tid står sløret for Trine, og følelserne, som kom buldrende i den første tid, var ikke noget, hun havde set komme eller forberedt sig på!

Jeg var lettet, og jeg elskede hende, og jeg ville give mit liv for hende, og jeg syntes hun var grim, og jeg var træt og udmattet og omtåget – det hele på én gang. Noget abstrakt blev pludseligt konkret – og alligevel var det stadig abstrakt, for hvad vil det sige at være en mor? Jeg anede det ikke og følte mig virkelig på dybt vand.

At være landet på månen – helt alene

De første par dage oplevede Trine en stor lykkerus, og hun følte sig enormt stolt over fødslen, som havde været lang og hård. Hun havde født stående, og hendes datter var født som en supermand (med hånden oppe på hovedet), så hun følte virkelig, hun havde været sej og havde oplevet en råstyrke, hun aldrig før havde været i nærheden af!

Hun glædede sig over sin datter og kunne samtidig mærke, at alle sanser var åbne, både lyde, lugte og følesanser. Hun følte sig hudløs og meget sårbar.

På tredjedagen vendte bøtten. Mælken løb til, og hun fik pludselig en kæmpe nedtur og græd helt uhæmmet det efterfølgende døgn.

Jeg følte, jeg var landet på månen og alle omkring var bosat på Jorden. Mine veninder og familie kunne komme og besøge mig på månen, men de rejste altid hjem igen. Og jeg ønskede så inderligt, at jeg kunne rejse med. Jeg var fanget i en parallelverden, som jeg ikke kunne undslippe.

At give afkald på sig selv og have kærestesorger

Den efterfølgende tid var det meget hårdt for Trine. Hun havde svært ved at affinde sig med det nye liv og finde sig til rette i den nye rolle som mor. Det hårdeste var tanken om at skulle give afkald på sig selv og acceptere, at tiden som kærester uden konstant forstyrrelse var forbi. En ny æra var startet, uden at nogen havde fortalt hende, at det var det, der kom til at ske.

Så jeg havde kærestesorger, fordi min mand og jeg ikke længere havde tid til hinanden, og jeg sørgede over det liv, der var forbi, fordi hele min identitet og tilværelse var blevet vendt på hovedet. Nu var det baby, der var blommen i ægget, og selvom jeg som gravid gentagende havde sagt ’selvfølgelig skal man som forælder sætte egne behov til side’, så var det var noget andet at være i det hele tiden. Fireogtyve-syv. Inklusiv søvnunderskud. Og hormoner.

Savnede mening i hverdagen

Trine savnede mening i hverdagen. Noget at stå op for hver morgen. Og selvom hun jo netop havde det nu, nemlig et barn, føltes hverdagen monotom og kedelig. Hun savnede noget at tage sig til. Samtidig kunne hun ikke overskue at tilmelde sig diverse aktiviteter, fordi det var for uoverskueligt for hende at skulle møde op et bestemt sted på et bestemt tidspunkt.

Når jeg ser tilbage, kan jeg godt se at jeg nok havde en fødselsreaktion. Ikke en depression, men dét at blive mor påvirkede mig mere end jeg havde forventet. Hvis der havde været sådan en stor rød fortrydelsesknap, havde jeg trykket på den!

Trine fortæller, at de første to måneder var helt usandsynligt hårde, og at hun i al den tid følte sig meget alene og forvirret i forhold til sin egen identitet. Sorgperioden over at have mistet sit gamle jeg og tiden som uforstyrrede kærester var altoverskyggende og hård at kapere. Heldigvis begyndte hun at ane lyset for enden af tunnelen efter de to måneder, og langsomt begyndte tingene at falde på plads.

Efter de første 2 måneder begyndte det at blive bedre og verden åbnede sig langsomt. Jeg opdagede, at jeg både kunne være mor, veninde, kone, studerende osv. Den altopslugende mor-rolle var i stedet blevet til en ekstra ’kasket’, jeg kunne jonglere sammen med de andre roller, der også var mig.

Regretting motherhood

Ensomheden var desværre en følelse, som Trine kæmpede med under hele barslen. Dét at komme ud af døren, lave aftaler og networke med andre kvinder på barsel var svært for hende. Mødregruppen var ikke til megen hjælp. Snakken dér var meget overfladisk og selvom Trine luftede sine følelser og kunne mærke en vis genkendelse hos nogle af dem, var det ikke et netværk som gav hende en følelse af samhørighed.

Det betød, at hun i høj grad levede for weekenderne, hvor manden var hjemme og venner og familie havde tid til at ses. Trine fortæller at hun, grundet sin følelse af ensomhed i barslen, undersøgte tendensen og omfanget af netop dette i vores samfund. I sin research fandt hun en afhandling skrevet af en forsker omhandlende “regretting motherhood” (at fortryde at være blevet mor), som belyser, hvor mange kvinder der rent faktisk føler denne fortrydelse i starten af moderskabet. Denne opdagelse fjernede en stor byrde fra Trines skuldre, da hun hidtil havde skammet sig meget over at have haft denne følelse.

It takes a village to raise a child

Hun har sidenhen tænkt meget over, hvor udsatte danske nybagte mødre er for at føle sig ensomme i vores samfund. Netop fordi vores kultur er således, at man i ungdomsårene kan vælge frit på alle hylder. Både når det kommer til uddannelse og arbejde, men også rejser og andre frihedsrelaterede valg. Når man så bliver mor, og pludselig er en ressource for et andet menneske, kan det være utroligt svært og nærmest føles som et overgreb at skulle give slip på denne frihed.

Det kan være svært at give afkald på den frihed, hvor forkælet det end lyder. For generationer tilbage var man flere generationer samlet under samme tag, så der var altid nogen i nærheden til at hjælpe. Det er ikke så underligt, at man siger: ’it takes a village to raise a child’ (det kræver en landsby at opfostre et barn).

At føle sig egoistisk og fanget i intervaller

Trine var meget overrasket over at opdage denne egoistiske side af sig selv, da hun aldrig havde forventet en sådan reaktion på moderskabet. Hun havde tænkt, at hun ville svæve på en lyserød sky og føle sig følelsesmæssigt rigere.

Men det var enormt intenst for mig at skulle give afkald på mig selv – ’for resten af livet’, tænkte jeg. Det lyder frygtelig egoistisk, og det var jeg måske også. Jeg var 26 år og havde indtil da levet som blommen i et æg – uden at være klar over det. Jeg var opvokset med frit valg på alle hylder og friheden til at være, hvad jeg ville og ændre mening, hvis jeg fortrød. Og nu var jeg ’stuck’, og mit liv var indrettet i 3-timers-intervaller: amning, bleskift, søvn, forfra.

Hun oplevede ligeledes at føle sig misundelig på sin mand, fordi han kunne gå ud af døren hver morgen og fortsætte sit liv og egenidentitet. Imens følte hun sig fastlåst og indespærret i hjemmet, uden at kunne gøre meget andet end at være en ressource for sit barn. Følelsen af ensomhed forsvandt først, da Trine genoptog sit studie og kørte sin datter ind i vuggestue.

Da min datter var 8 mdr. begyndte jeg på min bachelorskrivning og hun kom i vuggestue, hvilket gav et afbræk. Det gjorde også at jeg begyndte at savne hende og havde meget mere energi og overskud til at være der 100% for hende, når jeg hentede hende.

Tilbage til Jorden og et liv uden fortrydelse

I dag har Trine det meget bedre. Hun føler sig ikke ensom, frustreret eller bange. Hun er landet på jorden igen og iblandt sine venner og familie. Hendes datter trives og har det skønt, både derhjemme og i vuggestuen. Det var en hård opstart for Trine, men heldigvis var det kun en periode! Og i dag kunne hun aldrig finde på at trykke på en potentiel fortrydelsesknap!

Jeg er faldet meget til ro, og kan mærke at jeg hviler meget i mor-rollen. Selvom jeg stadig kan være i tvivl om, hvad det egentlig vil sige at være mor, så ved jeg, at jeg er den bedste mor for min datter. Hun trives og er skøn og fantastisk – hun er fuld af ballade og humor, og hun gør mig så stolt. Og hun sover igennem om natten, hvilket ændrer alt. Tro mig!

Det er en fase og alt bliver godt igen!

Trines datter er i dag 1 år, og når jeg spørger hende, om hun og hendes mand skal have flere børn, er svaret et klart og tydeligt “ja”. Det er dog ikke noget, de har på tegnebrættet inden for nærmeste fremtid. Trine ønsker nemlig, at omstændighederne omkring næste graviditet og barsel skal være mere stabile og trygge. Samtidig ønsker de at nyde alenetiden med deres datter, nu når overskuddet og glæden endelig er vendt tilbage.

Hun har dog gjort sig tanker om, hvad hun vil foretage sig forebyggende for at kunne trøste sig selv, hvis hun skulle føle sig lige så fortabt og ensom næste gang.

Jeg tror, jeg vil skrive et brev til mig selv, næste gang jeg er gravid. Hvis det skulle ske, at jeg endnu engang lander på månen, så kan jeg se og læse, at det hele bare er en fase, og at alt bliver godt igen. Og så overvejer jeg at skrive dagbog, så jeg kan gå tilbage og se de forskellige faser – måske det kunne være lærerigt.

Vær åben! Alt kan ske

Derudover nævner Trine, som et godt råd til andre kvinder og sig selv, at være åben for at alt kan ske. Det er nemlig fuldstændig umuligt at forudse, hvordan du kommer til at reagere efter en fødsel. Du kan blive den lykkelige mor, der knytter dig til baby med det samme og flyver på en lyserød sky, eller du kan føle, som Trine gjorde. Det er meget vigtigt at forberede sig på, at begge dele kan ske. Ellers risikerer du at blive lige så forskrækket over dine følelser, som Trine gjorde.

Som afsluttende bemærkning giver Trine nogle rigtig fine ord med på vejen til kvinder i samme situation, og dem synes jeg ikke, I skal snydes for!

Hvis man er i den situation, at man ikke er rigtig glad for at være blevet mor, så skal man vide, at man ikke er et dårligt menneske – eller en dårlig mor! Det er helt normalt at være ked af det, forskrækket og føle, at man står ved siden af sig selv og ikke kan finde ind i sin egen krop. Og her hjælper net-undertrusserne med kæmpebind og en krop, der ligner en punkteret luftballon jo heller ikke!

Trine er, grundet private årsager, anonymiseret. Baby Dreamer teamet kender hendes sande identitet.

Fremtidens tendenser for danske børnefamilier

Rikke Skytte er trendforsker indenfor bl.a. tidsånd og livsstil. Hun arbejder primært som foredragsholder og trendkonsulent for virksomheder, der trænger til sparring inden for trends, tidsånd, design, farver, styling osv.

Her på Baby Dreamer kunne vi godt tænke os at høre om Rikke Skyttes forudsigelser når det kommer til fremtidens livsstil for børnefamilier. Hvilke tendenser kommer vi til at se, og hvordan kommer børnefamilierne til at navigere i samfundet?

Interview og tekst: Lise Møller

Gårdidyl med katte, hund og høns

Det er onsdag formiddag. Jeg er taget hjem til Rikke for at interviewe hende om fremtidens tendenser for danske børnefamilier. Jeg drejer ned ad en lang grusvej og fortsætter ned til en idyllisk gul landejendom med den klassiske, store gårdsplads. Her bor Rikke med sin mand og søn. Hønsene går ude bagved i en stor indhegning og har en kæmpe pavillon som hønsehus. Intet mindre kunne gøre! To kattekillinger smyger sig omkring og da jeg banker på og går ind i huset, kommer hunden (Mikkel) mig gøende i møde og springer op ad mig.

Ja, der er liv og glade dage på den lille gård, kun 20 minutter fra Århus centrum.

Hygge, hjertevarme og æstetik

Rikke byder mig indenfor med hjemmebrygget kaffe og varme boller. Hygge og hjertevarme er der nok af i det smukke hjem. Indretningen er enkel, med tæpper på væggene, flotte lamper og bøger stablet i krogene. Der er store frodige planter ved udgangen til familiens terrasse og et klaver i hjørnet med billeder af den nærmeste familie. Det er tydeligt, at kvinden i hjemmet går op i æstetik og interiør. Vi sætter os i det hyggelige køkken og snakken falder hurtigt på dagens første samtaleemne, nemlig hvordan børnefamilier kommer til at indrette sig fremover i en hverdag med arbejde, børnepasning og praktiske gøremål?

Rikke gør mig, som det første, opmærksom på at hun ikke er clairvoyant og dermed ikke kan spå om fremtiden. Hun vil dog hjertens gerne give sit bud på hvilke tendenser vi kommer til at se i fremtiden. Rikkes viden inden for området bygger nemlig primært på, at forstå vores samtid og fremtidige livstil for netop at kunne pege på tendenser indenfor design og interiør, som er hendes primære ekspertise.

Jeg kan ikke forudsige fremtiden, men jeg blander min forskning og intuition for at se de strømninger der er, blandet med lommefilosofi

Træk stikket eller bliv i loopet

Det er en realitet, at mange er presset! Og for første gang i mange år ser vi, at der er en lille minimal ændring, hvor der faktisk er noget behov for frihed i danske børnefamilier. På den måde, at de faktisk stiller spørgsmålstegn ved om det er dét de ønsker?

Rikke fortæller, at vi i øjeblikket ser marginaler af danske børnefamilier, som træffer andre og mere alternative valg. Nogle vælger at “trække stikket” og lade den ene forælder gå derhjemme og passe børn og hus. Her gælder det om, at prioritere anderledes, “skære ind til benet” og gøre det til en dyd at leve af én indkomst. Gevinsten er mere tid til familiehygge, samværd og hjemlige sysler.

Andre vælger at blive freelancer eller starte selvstændig virksomhed, som giver en bedre fleksibilitet end de typiske, fastlåste 8-16 job. Det betyder, at mor eller far er mere herre over egen tid og dermed kan vælge at aflevere og hente børnene tidligere, og i stedet arbejde på andre tidspunkter. Samtidig vælger de at udlicitere praktiske gøremål, såsom rengøring, indkøb, vinduespudsning o.lign. Abonnementsløsninger er noget vi i høj grad ser blomstre i øjeblikket og, i følge Rikke, er det noget der kommer til at vokse. Tiltag der kan frigøre mere tid til børnefamilierne, er i det hele taget nøglen til deres hjerter.

Det er som sagt stadig i det små, vi ser det. For rigtig mange er stadig i “loopet”, som Rikke kalder det. Og hun pointerer også, at rigtig mange føler sig fanget i det, uden at kunne se sig ud af det. Det kan være på grund af dårlig økonomi eller manglende ressourcer. Praktiske foranstaltninger, der kan gøre det vanskeligt at hoppe ud af hamsterhjulet og ind i mere frie rammer med mindre arbejde og mere tid. Der er naturligvis også mange, som har det godt i det traditionelle arbejdsmønster, hvor man er fastansat og arbejder fuldtid. Der er ikke noget negativt ved at trives i dette. Men vi er inde i en tid, hvor det bliver meget tydeligt at mange mennesker ikke trives i denne arbejds- og livsform.

Måden det kommer til udtryk, er at flere vælger at trække stikket. Altså at flere og flere vælger storbyen fra. Noget man også kan lægge mærke til, er hvad der går i TV, fx Bonderøven. Der kommer en masse romantiske alternativer på hvordan man kan leve i det her samfund som børnefamilie.

Mere mod og ansvarstagen

Generelt kommer vi til at se en lille smule mere beslutningstagen og mere mod i børnefamilierne i de næste par år. Med mod mener Rikke, at mennesker generelt kommer til at tage ansvar for deres position i samfundet. I øjeblikket er det kun en lille brøkdel af befolkningen, der gør det. Men det kommer til at brede sig som ringe i vandet, og flere vil stoppe op og tænke “hvad er det der foregår? Er det noget jeg vil være med til?”

Der er ligesom et lille bitte opbrud. Og det betyder ikke, at der ikke er nogen der bliver i det. Men der er en lille bitte snært opbrud i tidsånden, som er meget spændende. og den tror jeg faktisk bliver meget positiv for mange.

Udviklingen sker i en tid, hvor vi ikke har krise mere. Det betyder netop, at folk har modet til at stige af lyntoget og træffe andre og mere alternative beslutninger, som enten betyder mindre indtægt eller flere udgifter til abonnementsløsninger, rengøring o.lign. der frigiver mere tid til frihed.

Vi befinder os ikke i økonomisk krise mere. Vi er i en periode, hvor flere og flere har overskud til rengøring eller hjælp til vinduespudsning. Abonnementsløsningerne stormer derudaf! Vi får flere designløsninger, flere madløsninger til børnefamilierne. Sådan at de kan prioritere det der er værdigt lige nu. Altså det der er vigtigt.

Kvinder behøver ikke være mænd for at være feministiske

Dilemmaet omkring at få arbejds- og tidskabalen til at gå op, kan være meget frustrerende og det der ofte sker, er at vi som mennesker tyr til de gamle normer for at finde en god løsning. Vi kender alle ordsprogene: “Det var meget bedre i gamle dage” eller: “Hvor var der meget sne når det var vinter og super meget sol når det var sommer”. Rikke fortæller, at vi som automatik har en meget romantisk tankegang om “De Gode Gamle Dage”Det kan også være derfor, at nogle kvinder vælger at trække stikket, tage børnene ud af institutionen og passe dem derhjemme. Fordi det simpelthen er den eneste løsning de kan finde på dén problematik vi står i lige nu.

Rikke mener dog også, at der kan ligge noget rebelsk i at hoppe ud af hamsterhjulet for en kvinde. Faktisk også noget feministisk! Og netop denne handling er i Rikke Skyttes optik meget positiv, fordi der kommer en bedre udligning af ligestillingen. Dét at opnå ligestilling handler nemlig ikke om, at kvinder og mænd skal være ens og gøre det samme. Det handler om, at vi som mennesker skal være frie til at gøre hvad vi har lyst til!

Kvinder behøver ikke, i fremtiden, at være mænd for at være feministiske. De skal ikke knokle som mænd. Kvinderne får først ligestilling, når de begynder at tage ansvaret for hvad de egentlig gerne vil. Og det kan være lige så feministisk at gå hjemme, hvis det er det man vil. Og det er kun fordi det er forbundet med en gammel 50’er ting, at vi ser negativt på det. Men det behøver den ikke at være i fremtiden!

Vi er i en teenager-tid

Det er ikke kun kvinderne der trækker stikket. Også mændene gør oprør. Nogen trækker stikket og tager hjem til kødgryderne og børnene imens Mor gør karriere. Andre starter ejet firma og tilrettelægger sit eget arbejdsliv og egen hverdag.

Fremtidsmæssigt vil vi generelt se en reducering af indtægt eller en omstrukturering af arbejdslivet.

Og om 20 år, nu er vi altså langt fremme, vil vi altså ikke se nær så mange der er fastansat. Folk begynder at tage ansvar for deres eget liv, for deres egen karriere (…) Dvs. Børge der har arbejdet i et firma i 40 år og får en buket blomster for dét – det bliver færre og færre!

Dét der er rigtig interessant, er at vi befinder os i en periode, hvor tingene er igang med at udvikle sig. Lige nu er vi i en mellemliggende periode, hvor nye mønstre og strukturer er ved at forme sig. Rikke kalder det, meget sigende, en teenage periode i tidsånden.

Nu har vi været børn og vi har brugt iPads og vi har fuldstændig overdrevet alt siden 50’erne ikke også? Eeeej der er materialisme, der er Audi’er, der er lamper. Vi kan få det hele, ikke?! Vi har været børn og vi har bare smæsket os i det her, vi har brugt penge, bygget kæmpe fabrikker. Alting! Nu er vi ligesom inde i sådan en tidsåndsperiode, som er sådan lidt teenage-agtig.

Tiden vi er i nu indbyder til, at vi som mennesker stopper op og tænker mere grundlæggende over vores eksistens og identitet. Miljø, bæredygtighed og overforbrug er ligeledes tre stor emner som hører til i denne sammenhæng. Generelt prøver vi at finde vores plads i det relativt nye teknologiske samfund. Det samme gør børnefamilierne, og i følge Rikke, vil vi om 10-20 år se, at der sker en såkaldt voksen udvikling inden for tidsånden. Det vil betyde, at vi i højere grad vil finde vores ståsted og vide hvordan vi kombinerer arbejde med familieliv, uden at det sker på bekostning af tid.

Tid til at konstruere sin egen virkelighed

Et emne som fylder rigtig meget i de fleste børnefamilier, er pasningsordninger! Hvilke ordninger skal man vælge, skal man overhovedet få passet sine børn, og i så fald hvor lang tid om dagen? I følge Rikke er der også inden for dette område en interessant udvikling i gang!

Det er et fact, at der vil komme et alternativ til institutionerne. Men jeg tror det vil tage rigtig rigtig mange år, før at hele den her samfundsstruktur vil ændre sig til at børnene ikke vil være i institution.

Vi var tidligere inde på den her “teenager periode”, som vi befinder os i. Det er i den grad også noget der afspejler sig, når vi ser på udviklingen indenfor pasningsløsninger af børn. Rikke fortæller, at der florerer en form for rebelskhed eller opbrud som gør, at flere vil tage deres børn ud af institutionerne og enten passe dem selv, eller starte små samfund, hvor man deles om børnepasning og arbejde. I det hele taget vil folk, også når det kommer til børnepasning, konstruere deres egen virkelighed.

Lige nu savner vi meget nærvær, kontakt, personlig forbindelse og følelsesmæssig kærlighed. Alt det savner vi når vi arbejder meget, når vi sidder meget i en bil, når vi har meget med teknologi at gøre. Det gør også at vi vil begynde at forstå, at når dét mangler, så hjælper det ikke at lade børnene være i institution i så lang tid. For det er i tiden med dine børn at vi opnår nærheden og kontakten. Det er din familie der er det vigtigste.

Denne realisering af, at vi reelt nedprioriterer det vigtigste i vores liv på bekostning af materialistiske goder og luksus, får nye strømninger til at starte. Og det kommer helt sikkert til at betyde at nye alternativer blomstrer op. Hun pointerer dog, at der kommer til at gå rigtig mange år inden vi vil se en anden samfundsstruktur – også inden for børnepasning. Netop fordi institutionaliseringen har været en del af vores hverdag og samfund i så mange år.

Små samfund i det store samfund

Uafhængigheden af samfundet vil generelt være et stort tema de næste mange år. I den forbindelse vil vi se mange blive en del af små samfund, hvor man gør sig så uafhængig af det store samfund som muligt. Det kunne være et økosamfund, hvor man dyrker sin egen mad, passer hinandens børn, udnytter regnvand og generelt naturens ressourcer.

Det er det jeg mener med at vi er i teen-age årene i tidsånden. Hvad sker der når man er teenager? Så tager man det helt modsatte valg eller melder sig ind i Greenpeace. Og det er der ikke noget skidt i. Vi har brug for den her rebelskhed!

Det er netop handlingen, modet og den aktive beslutningstagen der er med til at skabe ændringerne i vores samfund. Og det gør altså, at der kommer til at ske nogle markante ændringer, som bl.a. vil betyde at teknologi og bæredygtighed vil smelte mere sammen. Folk vil bygge bæredygtige huse med højteknologiske apps, de vil placere sig på landet og blive selvforsynende eller bo i højteknologiske lejligheder og dyrke grøntsager i et fælles område sammen med ejer- eller andelsforeningen. Folks arbejde vil blive mere flydende og generelt vil vi blive langt mere uafhængig af Big Brother, aka dét samfund vi kender i dag.

Vi vil simpelthen blive voksne, uafhængige og ressourcestærke i os selv!

Jeg tror, inden for de næste par år, der vil vi nok se, at flere og flere vil begynde at indrette sig med at gå på deltid eller blive freelancer. De vil flytte ud på en gård eller lave et økosystem oppe på taget af højhusene eller flytte ind i Århus Ø og bo i noget hvor man har et samfund, som dyrker nogle grøntsager i midten og så bor man i nogle højteknologiske lejligheder. Det ér i gang og jeg tror flere og flere kommer til at bevæge sig den vej.

Sjælland som én stor urban by og freelancerne på Fyn og i Jylland

I følge Rikke vil urbaniseringen samtidig fortsætte, i hvert fald de næste 10 år. København vil fortsat blive bygget udad og der vil hele tiden blive lanceret nye løsninger, der kan huse flere mennesker. Der vil også komme mange flere bæredygtige løsninger og byggerier, så folk kan holde ud af bo i byen. Samtidig vil vi, med stor sikkerhed, se en bedre infrastrutur i form af letbaner o.lign. Det kommer til at betyde, at vi fremadrettet vil se Sjælland som én stor urban by, hvor arbejdspladserne er centreret omkring København.

Modsat vil Jylland og Fyn tiltrække de mennesker, som vil det modsatte. Her vil vi i højere grad se små økosamfund eller selvforsynende familier, der tager nogle andre valg og har en anden tilgang til livet. Det vil i højere grad være freelancere, der er uafhængige af storbylivet og en fast arbejdsplads.

Vi vil helt sikkert se flere der vælger storbyerne fra, men vi vil også se flere løsninger i storbyerne, som bliver bæredygtige og som bliver til at holde ud at være i.

Der kommer altså til at være en mere markant polarisering over de næste 10 år. En periode, hvor folk i højere grad tager stilling til om de vil fortsætte med 130 km/t inde i byen eller om de vil trække stikket og træffe nogle andre valg i en lavere fart. Om 20-30 år vil vi så se, at samfundet vil samle sig og fungere som én helhed igen. Her har vi fundet fodfæste og ved hvordan vi vil leve livet, og behovet for modstand og rebelskhed vil ikke længere være så stort.

Presset op imod et hjørne

Rikke Skytte er ikke i tvivl, når jeg spørger hende hvad danske børnefamiliers største udfordring er i dag. Svaret er “tid“!

Og manglende tid er lig med mangel på nærvær, intuition. Hvis man ikke har tid, så har man heller ikke tid til ro. Og hvis man ikke har tid, så har man heller ikke tid til at se hinanden. Hvis man ikke har tid, har man heller ikke tid til at mærke sig selv. Og hvordan skaber jeg så tid? Så skal jeg prioritere, for der er ikke tid!

Familierne er presset, fordi de er tvunget til at prioritere. Rikke beskriver det som om vi er presset op imod et hjørne, som vi ikke kan komme ud af. Vi er tvunget til selv at finde en udvej, for der er ikke nogen i samfundet der gør det for dig. Og gør du ikke noget aktivt selv, vil du bare blive presset  længere op i hjørnet.

Men det er pisse godt også, fordi så kommer der nogle rebelske ting. Der kommer nogle tanker i mennesker. Fordi vi er så naturligt indrettet!

Mange kan godt lide onsdagssex

Der sker altså et kæmpe pres fra samfundets side i øjeblikket, og det er dét der bliver gjort oprør i mod. Rikke mener også, at oprøret bliver forstærket ved at så mange mennesker er berørte af stress, kræft og sygdom og ser det som et resultat af samfundets pres og høje krav. Hun pointerer dog samtidig, at rigtig mange danskere godt kan finde ud af at leve i vores samfund som det er indrettet i dag. Også rigtig mange børnefamilier. Problemet er bare at samfundet, som vi kender det i dag, kun er indrettet til dén type mennesker. Altså mennesker, der passer godt ind i 8-16 jobbet, den skemalagte hverdag, at have børnene i institution osv. Der er ikke rigtig plads til de mennesker, som har behov for noget andet.

9-16, skemalagt hverdag, onsdagssex, familieweekend, bom det kører bare! Og det kan lyde forkert, at det er sådan samfundet er. Og de vil sige “nej, det er ikke sådan jeg lever”. Men hvis man egentlig lige tænker sig om, og nu bliver jeg lidt provokerende, men hvis man lige tænker sig om, så er det faktisk sådan vi lever!

Rigtig mange finder tryghed i fastansættelsen, friværdien, den kendte hverdag og de daglige vaner, og det er helt naturligt! For de mennesker fungerer vores samfund helt perfekt sådan som det er. Men de mennesker, som føler sig fanget af ovenstående retningslinjer, er presset op imod en mur. Og dé mennesker er simpelthen nødt til at tage stilling, tage nogle radikale og anderledes valg.

Og særligt det her billede af at være presset op imod en mur. Og faktisk selv skulle tage stilling. Det kan godt være meget meget angstprovokerende for mange, tænker jeg.

En fremtid hvor flere børnefamilier tør tage valg

Men én ting er helt sikkert, og det er at Rikke Skytte glæder sig til fremtiden! Hun frygter den ikke, som så mange andre gør. Og det hun glæder sig allermest til når det kommer til børnefamilier, er at se flere tage valg!

Jeg glæder mig til at se og mærke flere børnefamilier tage valg! Og turde tage valg for det tror jeg kommer til at ske. Enten bliver de tvunget til det, gennem sygdom, eller andre ting. Eller også tager de nogle bevidste valg. Og det glæder jeg mig rigtig meget til at se mere og mere af. For det er jeg sikker på sker.

Vi går en spændende og rebelsk tid i møde med mange aktive valg og alternative livsformer!

Men mon ikke alle kan føre deres livsstil, om det er i byen, i økosamfundet eller på landevejen, med en Baby Dreamer rygsæk på? Jeg har i hvert fald, i løbet af min samtale med Rikke, fundet ud af at vores pusletaske er super trendy! Den kombinerer nemlig ergonomi med æstetik. Så du kan roligt tage din Baby Dreamer med i byen i weekenden. Du hilser bare fra Rikke og siger, at du er Firstmover!

Hack dine barselsaktiviteter og spar penge

Sommeren er ved ende og efteråret er på vej. Mange af jer er sikkert heldige allerede at sidde med et spædbarn i jeres arme. Andre venter spændt på det lille nye vidunder. Men hvad kan man lave i København under sin barsel, uden at det koster spidsen af en jetjager? Dét har vores skribent, Lise Møller undersøgt og kommer herunder med nogle gode bud på billige og gratis barselsaktiviteter.

Det kan hurtigt blive dyrt at være på barsel. I hvert fald hvis du betaler for alle de aktiviteter du vil have baby med til. Men faktisk kan du foretage dig rigtig meget ganske gratis. Også med dit barn!

Gratis salmesang i Anna Kirke på Nørrebro

I mange kirker koster det nogle hundrede kr at få lov til at deltage i baby salmesang. Det er ganske unødigt, da du sagtens kan finde kirker som afholder gratis baby salmesang. Aktiviteten er super hyggelig, hvadenten du er kristen eller ej. Børnene elsker musikken, dansen og dén stimuli de får på de små 30 minutter, som aktiviteten står på. I Anna Kirke på Nørrebro bliver du taget imod af søde medarbejdere, der smilende siger hej til dig og dit barn. Der bliver sunget alt lige fra “I Østen Stiger Solen Op” til “Lille Peter Edderkop”. Alle sange er med fagter eller bevægelse op og ned af kirkegulvet, hvor du løfter og svinger barnet. Efter seancen er der frugt og kaffe til forældrene, så du her har mulighed for at møde andre mødre og fædre.

Der er hold kl. 11:15 og kl 12:45
Læs mere om baby salmesang i Anna Kirke her

Gratis legestue på Nørrebro

Babyrytmik er noget rigtig mange går til, men også dette kan koste nogle hundrede kroner for et kvart eller et halvt år. Du kan dog sagtens finde gratis legestuer, både bemandede og ubemandede.
På Nørrebro finder du Osramhuset, som hver onsdag og torsdag åbner dørene for en ubemandet legestue. Her finder du en gynge, hængekøje og forskellige former for legesager og tumlemøbler. Der er desuden pusle- og køkkenfaciliteter, borde, stole og babystole. Legestuen er for børn i alderen 0-3 år og har åbent onsdag fra 9-15 og torsdag fra 12-15.

Læs mere om legestuen i Osramhuset her

20 kr for ledsaget musiklegestue i Valby

I Valby finder du en skøn legestue i Kulturhuset. Den er bemandet med rytmikpædagogen, Lotte om mandagen fra kl. 9:30.

I en halv times tid synges der i fællesskab fagtesange, til stor glæde for både store og små. Legestuen er besøgt af forældre på barsel, hjemmegående forældre, samt dagplejere. Også her finder du fine pusle- og køkkenfaciliteter.
Om torsdagen er legestuen ligeledes åbent, dog ubemandet og ganske gratis (fra 9:30 – 11:30)

Læs mere om legestuen i Valby her

Gratis legestue for fædre med børn

Mange fædre er heldige at have enten lidt eller meget barsel med deres guldklump, og så er det jo skønt at komme ud og møde andre mænd på barsel. I gymnastiksalen i baggården på Kapelvej 44 er der “Fars Legestue”, hvor der leges med legestuebestyrerne Michael og Martin. Jeg har, af gode grunde, ikke selv deltaget, men jeg har talt med flere mænd som har været med, og de har alle talt varmt om stedet! Mon ikke der bliver gynget ekstra højt når nu mor ikke er med?

Legestuen har åbent fra 12:30 – 15:30.

Læs mere om Fars Legestue her

Brug bibliotekerne – leg og mød andre barslende forældre

Et godt sted at møde andre børn og barslende forældre er bibliotekerne. De fleste biblioteker har en skøn børneafdeling med masser af legesager, udklædningstøj o.lign. Nørrebro bibliotek er udmærket, dog kunne det godt trænge til en opfriskning og udskiftning af diverse legeudstyr.

Hovedbiblioteket skifter løbende ud i deres udstyr, men de har som standard et kæmpe hopperum med puder. Nok mest beregnet til større børn.

Biblioteket på Godthåbsvej har længe været egnet for mindre børn. Efter påsken (2018) skiftede de dog lidt ud i udstyr og legesager for at henvende sig til lidt større børn. Jeg har desværre ikke set det efter udskiftningen, men tjek det ud og se om det kan bruges! Det er et super dejligt og stort børneområde de har, og jeg har mødt rigtig mange andre forældre herhenne.

Biblioteket på Frederiksberg, lige bagved Frederiksberg Centret er også rigtig godt, både for mindre og større børn.

Babysvømning – Gør det selv og spar penge

Babysvømning kan hurtigt blive en stor og dyr post, hvis du deltager i babysvømningshold. Faktisk kan det være en præstation i sig selv bare at få tilmeldt sit barn, da ventelisterne ofte er alenlange. Som alternativ kan jeg anbefale dig at tage dit barn med i babybassinet uden en underviser ved din side. Når barnet er lille, er det alligevel begrænset hvor længe det holder til at være i bassinet, da indtrykkene er mange. Vi brugte Øbro hallen, da de har et lille babybassin, som kun er til 6-8 personer ad gangen. Det begrænser indtrykkene og giver lidt mere albueplads. Samtidig er pusle- og badefaciliteterne rigtig gode. Det er en smule irriterende, at omklædning og svømmehal ikke er på samme etage, da det betyder at man skal transportere en våd baby et stykke vej. Men de har små klapvogne som man kan bruge, hvilket er en stor fordel!

Jeg har også prøvet Kildeskovhallen (i Gentofte), som har vaske- og puslefaciliteter til baby nede ved bassinet. Det synes jeg dog mere var en ulempe end en fordel, da man ikke selv kan bade og klæde om dernede. Der var desuden ikke elevator, så man skal gå med både baby, pusleting og skiftetøj op og ned ad trapper. Det synes jeg var en smule ubehageligt.

DGI byen har jeg også prøvet, men deres badefaciliteter til babyer var under al kritik. Det skal siges, at det er nogle år siden, så det an jo sagtens være, de har forbedret det siden.

Min anbefaling går til Øbro hallen!

Amme- og puslerum i Frederiksberg centret

Inden vi ser os om, rammer vi juletiden og så skal der sikkert købes julegaver til mand, familie og venner. Det kan være en præstation i sig selv når man er på barsel. Men, medmindre du har behov for diverse specialbutikker, vil jeg anbefale dig at tage i Frederiksberg Centret og klare indkøbet. Der finder du nemlig et dejligt og roligt amme- og pusleområde på øverste etage, helt nede i den ene ende. Her har de simpelthen indrettet et stort rum med sofaer og bløde stole, hvor mødre kan sidde og amme deres børn i ro og mag. Lige ved siden af er der et dejligt puslerum med vand og diverse faciliteter. Det er guld værd når baby bliver overstimuleret og bare har brug for ro og en blød babs.

Tak til Frederiksberg Centret!

Business & Barsel – et netværk for selvstændige

Er du selvstændig og på barsel, er dette netværk lige noget for dig! Gruppen mødes en gang om måneden, hvor de netværker og lytter til et oplæg fra en interessant profil i erhvervslivet.

Det kan være hårdt, både økonomisk og mentalt at være selvstændig nybagt mor, så et netværk som dette kan være stor hjælp for mange! Jeg har ikke selv deltaget i netværket, da jeg ikke var selvstændig under min egen barsel, men jeg har hørt meget varmt om gruppen.

Læs mere om netværket og meld dig ind her

God barsel!

Som du kan se, er der masser af aktiviteter at tage sig til, uden at du behøver at ruinere dig selv. Vi håber, du kunne bruge vores bud og tager gerne imod dine anbefalinger. Der er sikkert mange mødre og fædre derude, som kan bruge det!

God barsel!

// Team Baby Dreamer

Indlægget er ikke sponsoreret

Opfølgning på mit barselsforsæt

Tilbage i januar, ca. 2 måneder inden jeg blev mor, nedskrev jeg nogle ønsker for min barsel. Jeg kaldte det “en rettesnor”, som jeg tænkte mig at følge for at få mest muligt ud af barslen. Nu er min søn 5 måneder gammel og jeg føler mig klar til at evaluere på mine forhåbninger.

Søvn og mangel på samme

Jeg vil starte med, at komme ind på det mest omtalte emne blandt nybagte forældre, nemlig søvn. Heldigvis sover vores søn rigtig godt, særligt om natten. Dog kan han have svært ved at finde ro om dagen, især når jeg har meget at se til i mit firma. Når opgaverne tikker ind og jeg har brug for at få løst dem, har han allermest brug for mig! Jeg er sikker på, at der er en masse andre mødre derude som kender mønstret. Jeg tænker, min søn bliver utryg fordi han mærker at jeg er har travlt, og så er det selvfølgelig svært for ham at finde ro.

Det har været rigtig svært for mig, at navigere i rollen som både selvstændig og mor. Netop fordi jeg ikke føler jeg er tilstrækkelig nogen af stederne. Værst er det, når jeg føler at jeg ikke kan give min søn nok opmærksomhed. Derfor prøver jeg, at lægge arbejdet fra mig når han er vågen og give ham al min opmærksomhed.

Derfor prøver jeg, at lægge arbejdet fra mig når han er vågen og give ham al min opmærksomhed.

1. Iltmaske

Det første punkt i min rettesnor, var at huske min egen “iltmaske”. Altså at huske, at pleje mig selv og generelt spørge efter hjælp, så jeg ikke blev drænet for energi.

Indtil videre har jeg været ret god til at tage mig nogle pauser. Pauser, hvor jeg har kunnet være lidt alene, få mig en massage, få sovet eller gå en uforstyrret tur. Jeg kan godt mærke, at jeg er nødt til at tage disse afbræk, for ellers bukker jeg simpelthen under af mangel på energi. Jeg er et meget introvert menneske, og det betyder at jeg samler energi når jeg er alene – ikke når jeg er blandt andre mennesker.

Jeg kan godt mærke, at jeg er nødt til at tage disse afbræk, for ellers bukker jeg simpelthen under af mangel på energi.

Det er sikkert et kæmpe tabu at sige, jeg har brug for alenetid for at kunne være en god mor. Men det er jeg simpelthen nødt til, for ellers har jeg vitterligt ikke noget energi at give ud af! Det skal siges, at jeg aldrig er væk fra ham i mere end et par timer. Det er jeg slet ikke klar til, og da han stadig bliver ammet, er det heller ikke en mulighed.

Min kæreste, mine forældre og svigerforældre er alle sammen super gode til at tage ham når jeg har brug for det. Og heldigvis er han en selskabspapegøje, som elsker opmærksomhed (det må være faren han har fået det fra!).

2. Et spark til at komme ud og op af sofaen

Mit andet mål var at komme mere ud i naturen, da lyset, duftene og særligt havet får mig til at se og tænke mere klart. Jeg havde tænkt mig at kombinere surf- og svømmeture med min svigerinde, så vi kunne skiftes til at henholdsvis svømme, surfe og passe på børnene.

Det har desværre været meget udfordrende for mig, at komme ud med min søn. Selv barnevognsturene har været sparsomme, fordi han i nogle måneder ikke brød sig om at ligge i vognen. Det var først, da vi skiftede barnevognsdelen ud med klapvognsdelen, at han fandt ro. Sikkert fordi han bedre kunne følge bedre med i, hvad der skete ude i den store verden. Ja, vi har altså virkelig fået et nysgerrigt og socialt barn!

Jeg havde slet ikke overvejet, at det kunne være udfordrende at få dit barn til at ligge i barnevognen. Som den største selvfølge regnede jeg da med at jeg kunne gå ture med mit barn. Jeg har jo set den ene mor efter den anden stavre rundt med sit barn i vognen, så hvorfor skulle det være besværligt?

Men én ting ved jeg nu, og det er at jeg må tage tiden som den kommer og tilpasse hverdagen efter mit barns behov og humør. Så plejer tingene at glide nemmere!


3. Sovetid kan passes uanset hvor vi er

Min kæreste og jeg elsker begge at rejse og komme ud af byen. Det har derfor været vigtigt for os ikke at lukke os selv inde, og skabe et miljø omkring vores søn som gjorde at han kun kunne sove ét bestemt sted.

Det har lykkedes rigtig godt for os. Uanset om vi har været hos bedsteforældrene, hos vennerne eller på autocamper roadtrip i Portugal, er han faldet til ro og i søvn. Det har været rigtig dejligt! Det har gjort at hverdagen og ferierne ikke behøver planlægges ned i detaljerne, fordi han kan finde ro uanset hvor vi er!

Nyder nuet og prøver at lægge bekymringerne til side

Alt i alt har jeg nydt min barsel indtil videre. Min søn har nu ramt en alder, hvor han begynder at følge rigtig meget med i samtalerne og dét der sker omkring ham. Han har let til grin og smil, hvilket er nok til at jeg, for en stund, glemmer presserende deadlines eller opgaver og giver mig hen til øjeblikket med ham. Jeg prøver virkelig at nyde den her tid og lade være med at blive grebet af stress og angst for fremtiden og alt det uvisse.

For når alt kommer til alt, kan vi jo ikke bruge bekymringen og angst til noget alligevel.

Fra Tanke til Taske

Baby Dreamer – meget mere end bare en pusletaske!

Du tænker måske: Hvorfor designe en pusletaske, når der i forvejen er så mange på markedet?

Behovet for en kønsneutral taske

Det er der faktisk flere årsager til, men ideen opstod da min kæreste og jeg besluttede os for at prøve at få et barn. I min jagt efter en pusletaske, opdagede jeg at der ikke var én eneste jeg ønskede at købe, fordi de alle sammen udstrålede:
Jeg har lige fået en baby og tasken hér er fyldt til randen med bleer!

Der var simpelthen ikke nogen af taskerne, som jeg nænnede at bede min kæreste om at bære. Der var et gigantisk hul i markedet; Et behov for en praktisk, rummelig, pæn og kønsneutral taske.

Simpel, praktisk og pæn

Der gik ikke lang tid fra, jeg spottede dette behov til at jeg begyndte at skitsere designet for tasken. Jeg ønskede at skabe en taske med et simpelt og rent design, som havde god funktionalitet. Praktik og æstetik skulle kombineres i én og samme taske!

Jeg lavede en tjekliste med kriterier og formål, som jeg ønskede tasken skulle udfylde. Mine kriterier var, at tasken skulle:

  • Have et minimalistisk og kønsneutralt design
  • Være velegnet til eventyrlystne forældre
  • Være udstyret med indbygget skifteunderlag
  • Være vandafvisende
  • Være rummelig og praktisk indrettet
  • Fungere både som rygsæk og skuldertaske
  • Være nem at pakke og tage med på eventyrer
  • Kunne bruges både som pusletaske og som rygsæk og rejsetaske

Pak tasken og kom af sted!

Skabelsen af Baby Dreamer er et resultat af min egen hang til at drømme mig væk i egne tanker og fjerne himmelstrøg, og et ønske om at gøre eventyrrejser meget nemmere at tage på. Min egen fremtidsdrøm er, at opleve verden med min familie, udforske forskellige dele af kloden og opfostre mine børn til af blive små verdensdrømmere.

Tanken med Baby Dreamer pusletasken var, at gøre det nemmere for de eventyrlystne forældre at rejse. Således behøver de aldrig at holde op med at drømme og rejse, men kan i stedet tage deres små Baby Dreamers med ud på eventyrer. Bare pak tasken og kom af sted!


Skift af producent for et mere bæredygtigt produkt

Da jeg startede design processen, fandt jeg hurtigt ud af, at jeg var nødt til at være fleksibel og omstillingsparat, såfremt jeg ønskede at produktet og designet skulle blive funktionsdygtigt. Det betød, at designet af tasken endte med at blive markant anderledes end dét jeg i første omgang havde tiltænkt.

Rejsen hertil har budt på mange prototyper af pusletasken, diverse udfordringer og løsningsmuligheder, samt forskellige producenter, først i Kina og nu i Portugal. Gennemgående har jeg været godt tilfreds med den professionelle service jeg har fået begge steder. Dog tilbød producenten i Portugal et mindre oplæg, hvilket betød at jeg ikke risikerede at brænde inde med en overproduktion. Samtidig sikrede jeg, ved valget af producenten i Portugal, en mindre transport distance til Danmark. Begge faktorer var meget væsentlige for mig, da jeg så vidt muligt vil bidrage til en miljøvenlig produktion.

Multifunktionel taske = bedre plads i skabet og miljøregnskabet

Jeg forsøger fortsat at finde mere miljøvenlige løsninger og producenter for at gøre mit produkt så bæredygtigt som muligt. Baby Dreamer tasken er dog i sig selv markant mere bæredygtig end andre pusletasker da den, udover at være en pusletaske, kan bruges som rejsetaske, almen rygsæk og skuldertaske. Du får altså en multifunktionel taske, og sikrer dermed bedre plads i skabet og bedre samvittighed i miljøregnskabet.

Så fik jeg endelig et års barsel og kan i realiteten nyde at tage på ferie så meget jeg lyster. Men, puha, bare en weekend i Danmark kan tage pusten fra mig, med alt det vi skal huske at pakke. Vi kom dog af sted – ud at rejse – med vores 3 måneder gamle baby, og her får du vores bud på en familierejse, samt hvordan vi pakkede simpelt men godt!

Læs videre

Min rettesnor for barslen

Jeg elsker at reflektere over nye mål og hvad jeg allerede har opnået. Dog foretrækker jeg, at evaluere løbende i stedet for blot ved årsskiftet. På denne måde sikrer jeg mig et bedre overblik og skub i den rigtige retning, når behovet er for det.  Jeg har tænkt mig at nedskrive tre mål for min barsel og bruge dem som rettesnor. Altså nogle områder, jeg gør mig forhåbninger om kan lade sig gøre, selvom jeg godt ved at der kan komme forhindringer og udfordringer undervejs. 

Læs videre

Derfor tjekkede Lise ud af karriereræset

Efter et år på barsel og et liv der for altid vil være ændret besluttede Lise, at tjekke ud af karriereræset og opdage sig selv på ny. Hun står nu og skal redefinere sig selv og finde ud af, hvordan hverdagen og livet som mor skal hænge sammen, uden at hun glemmer sig selv.

Læs videre

Info

She's A Dreamer IVS
Rødvig Stevns - Danmark
CVR nr: 37133981

Mail: info@babydreamer.dk

Salgs- og leveringsbetingelser Fragt

Følg os

Nyhedsbrev

×
Køb din pusletaske
Menu